Hvor finder du de bedste nyheder hver dag?

Hvor finder du de bedste nyheder hver dag?

Nyhedsstrømmen buldrer derudaf, og hvis vi vil, kan vi konstant blive opdateret om, hvad der sker i verden. Men hvilke nyhedsvaner har vi danskere egentlig, og hvordan finder man de bedste nyheder?

Hvor får du dine daglige nyheder fra? Ét er sikkert: Der er mange, der gerne vil give dig dem.

I denne artikel ser vi nærmere på de forskellige nyhedsmedier, på danskernes nyhedsvaner og på, hvad man kan gøre for at undgå at hoppe på fake news.

 

Udbuddet af nyheder er stort og medierne mange

Halvdelen af vi danskere læser, ser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. Det viser tal fra Danmarks Statistik (dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier) – men der er stor forskel på, hvor vi får vores daglige dosis af nyhedsstof fra.

Der er mange vidt forskellige muligheder for at følge nyhedsstrømmen og få dækket sit behov for at være opdateret om, hvad der sker i ind- og udland. Det gider for eksempel sociale medier, hjemmesider, trykte aviser, radio eller tv.

 

 

Nyheder på sociale medier

Nyheder på de sociale medier er i sig selv et vidt begreb, for der kan være tale om indhold fra mange og meget forskellige udbydere.

Klassiske, danske nyhedsformidlere som DR, TV2 og Berlingske poster masser af nyheder på for eksempel Facebook, og det samme gør udenlandske giganter som BBC og CNN for blot at nævne et par stykker.

 

 

Men muligheden for nemt og billigt at komme ud med sine budskaber til et enormt stort publikum, har også banet vej for masser af mindre seriøse og mere tvivlsomme nyhedsafsendere.

Det skorter således ikke på såkaldte ‘junkmedier’ på SoMe, og det er en god ting at finde sin kildekritiske sans frem; måske særligt hvis man holder sig opdateret udelukkende via disse medier.

Tvivlsomme nyheder og endda direkte falske nyheder – også kaldet fake news – har nem adgang til mange brugere via sociale medier som Facebook, Snapchat og Twitter.

Senere i denne artikel vender vi tilbage til det med fake news, og vi kommer med nogle tips til, hvordan man kan være en kildekritisk nyhedsforbruger.

Nyheder i trykte aviser

Den trykte avis er et truet medie. Den er truet af internettet, som stort set alle danskere har adgang til, og som bugner med muligheder for at holde dig opdateret på nyhedsfronten døgnet rundt.

Men der er trods alt stadig danskere, som sætter pris på at få avisen leveret som en tryksag i postkassen.

 

 

Der er store forskelle på de danske aviser både indholdsmæssigt, geografisk og prismæssigt.

Man kan blandt andre vælge mellem de landsdækkende dagblade, også kaldet morgenaviser, som Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken.

Eller man kan kaste sig over de lokale, gratis ugeaviser, som selvsagt indeholder mere lokalt stof og flere meget lokale nyheder.

Der er også tabloidaviserne B.T. og Ekstrabladet, og der er de regionale dagblade som Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten.

Målgrupperne er forskellige, og det er valget af nyheder, som præsenteres og måden, nyhederne skrives på, også.

Fælles for de trykte aviser er, at de typisk indeholder både nyheder, baggrundsartikler, debatstof og annoncer.

 

Nyheder på hjemmesider

I takt med at internettet er blevet mere og mere udbredt og nemt tilgængeligt for langt de fleste af os, er det også blevet vigtigere for de forskellige mediehuse at være til stede med deres nyheder på nettet.

Stort set alle aviser og tv-stationer har websites, hvor man gratis eller mod betaling kan finde deres nyhedsdækning.

Det gælder blandt rigtig mange andre DRs hjemmeside, TV2’s, Ekstrabladets, Politikens, Berlingskes, BT’s og de mere lokalt forankrede som nordjyske.dk og sn.dk.

Og så er der naturligvis også nyhedsmedier, som findes udelukkende på nettet. Det gælder for eksempel det politiske nyhedsmedie Altinget.dk.

 

Nyheder i radioen

På DR’s radiokanaler kan man høre Radioavisen hver time, og masser af de kommercielle radiokanaler har også hyppige nyhedsopdateringer med seneste fra ind- og udland på deres programmer.

 

 

Nyheder på TV

TV Avisen på DR1 og Nyhederne på TV2 er fortsat store, dagligt tilbagevendende nyhedsudsendelser, som en hel del danskere ser i fjernsynet eller streamer på nettet.

Desuden byder begge kanaler – og i øvrigt også andre tv-stationer – også på mere nicheprægede eller dybdegående nyhedsudsendelser.

Det er for eksempel Deadline på DR2, som ofte er præget af længere indslag og interviews om aktuelle emner.

 

De fleste danskere får nyheder fra flere forskellige medietyper

70 procent af danskerne bruger 2-5 nyhedsplatforme til at dække deres nyhedsforbrug.

Det betyder, at de fleste af os altså kombinerer flere forskellige platforme og medietyper for at følge med i nyhederne. Vi nøjes ikke med enten Radioavisen eller Facebook.

Tallene kommer fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse fra 2019, og samme undersøgelse viser, at hver ellevte dansker primært læser nyheder på sociale medier.

 

 

Omkring ni procent af danskerne får altså dækket stort set hele deres behov for nyheder på de sociale medier og fravælger samtidig de klassiske nyhedsmedier som fjernsynet og den trykte avis helt.

Blandt de 16-24-årige danskere er det hele 25 procent, som har svaret, at de læser nyheder på sociale medier og samtidig, at de hverken ser nyheder på tv eller læser avis.

 

Hvor stort er danskernes nyhedsforbrug?

Halvdelen af vi danskere ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. Det viser kulturvaneundersøgelsen fra Danmarks Statistik også.

Blandt de 16-24 årige gælder det dog kun 19 procent – eller omkring hver femte.

 

 

Folk med lange videregående uddannelser og høje indkomster har ifølge undersøgelsen generelt set det højeste nyhedsforbrug og opsøger i videre udstrækning end andre danskere nyheder flere gange dagligt.

Alder har relativt stor betydning for, hvor stort et nyhedsforbrug man har, når man ser på de generelle tal. De 65-74-årige er storforbrugere forstået på den måde, at 74 procent af dem opsøger nyheder dagligt.

 

Kilde: dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-05-22-hver-ellevte-dansker-laeser-primaert-nyheder-paa-sociale-medier

 

Hvordan undgår du at falde for fake news?

De fleste af os er nok enige om, at vi vil have troværdige og dokumenterede nyheder. Derfor er det også altid en god idé at vurdere troværdigheden af de nyhedsmedier, man bruger.

Det kan være svært i en verden, hvor så mange hele tiden kæmper om at holde os opdateret med netop deres udgave af dagens nyheder.

Men der er nogle ting, man i hvert fald kan være opmærksom på, hvis man vil forsøge at undgå fake news – eller falske nyheder om man vil.

 

 

Her er nogle pointer, som er gode at have i baghovedet, når du vil vurdere, om en nyhed eller et nyhedsmedie er troværdigt, og nogle spørgsmål, som du med fordel kan stille dig selv, når læser, ser eller hører nyheder:

  • Helt generelt kan du gå ud fra, at du kan regne med de nyheder, du får fra de store, klassiske nyhedsmedier som DR, TV2 og de store, kendte landsdækkende og lokale aviser.

  • Du skal være mere på vagt over for de nyere, gratis og mindre kendte nyhedshjemmesider, som ofte har en politisk dagsorden, eller som egentlig kun har til formål at sælge annoncer og altså ikke at levere gennemarbejdet og seriøs nyhedsjournalistik.

    I disse medier vil du oftere støde på for eksempel annoncer, der er forklædt som artikler, eller nyhedsartikler, som ikke er ordentligt researchet og informationer, som ikke er faktatjekket godt nok.

  • Når du møder en nyhed på for eksempel et socialt medie, er det altid en god idé at lægge mærke til, hvem afsenderen er. Er det en avis eller et andet nyhedsmedie, som du kender i forvejen og har tiltro til, er det en organisation, en myndighed, en virksomhed eller en privatperson?

  • Hvad er afsenderens faglige baggrund for at formidle nyheden og/eller udtale sig om emnet? Hvilke andre sammenhænge optræder afsenderen i?

  • Hvad er afsenderens formål med at bringe nyheden? Er formålet at informere og oplyse, eller er formålet måske ved nærmere eftertanke kommercielt eller politisk?

  • Bakkes nyheden op af andre, troværdige kilder, eller er den i virkeligheden blot et udtryk for afsenderens egne meninger og holdninger? Får du samme nyhed andre steder, og/eller findes der dokumentation fra andre kilder?
  • Hvilken type kilder bliver citeret, og er disse kilder umiddelbart troværdige?

  • Hvordan stemmer informationerne, som du får sammen med nyheden, overens med den viden om emnet, som du selv har i forvejen?

  • Hvordan stemmer informationerne overens med informationer, du får fra andre kilder – for eksempel andre medier, som plejer at være troværdige?

 

Hvilke udenlandske nyhedsmedier bruger danskerne?

Kulturvaneundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at forbrug af udenlandske medier er størst blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Lidt under halvdelen af dem svarer, at de bruger udenlandske nyhedsmedier.

I befolkningen som helhed er det omkring hver fjerde, der har svaret, at de får nyheder fra udenlandske nyhedsmedier.

 

 

Undersøgelsen siger ikke noget om, hvad det er for udenlandske nyhedsmedier, vi bruger, og der er naturligvis et enormt udbud at gå på nyhedsjagt i.

Med internettet er der masser af muligheder for nemt at få nyheder fra alle dele af verden alle årets dage og med fokus præcis på det, man er særligt interesseret i.

Blandt nogle af de solide spillere på markedet for internationale nyheder, kan nævnes britiske BBC News. På deres – som på mange andre mediers – hjemmeside har man mulighed for at vælge, hvilken del af verden, man vil have nyheder fra, og man kan også nemt begrænse sig til nyheder inden for bestemte kategorier.

Det kan være kategorier som health, entertainment and arts, science eller business for blot at nævne nogle.

 

 

Du kan også læse nyheder hos for eksempel det amerikanske erhvervsmagasin Forbes, som især er kendt for deres forskellige lister. Det er Forbes, som hvert år udkommer med den altid ret omtalte liste over verdens rigeste mennesker.

Eller du kan tjekke nyhederne fra NRK, som er den norske pendant til DR og altså Norges public service-station.

Hvis du er interesseret i internationale finansnyheder, kan det være en idé at opsøge Financial Times.

Og med få klik på nettet kan du komme til den populære, amerikanske internetavis Huffington Post. Eller du kan besøge Politicos hjemmeside, hvis du er mest til det politiske nyhedsstof.

Mulighederne for at blive opdateret om dagens nyheder herhjemme og ude i verden synes med andre ord uendelige.

 

Hvor finder man nyheder til børn?

Børn har også behov for at følge med i nyhederne, og det har flere mediehuse herhjemme taget til sig og taget alvorligt.

 

 

Poderne kan for eksempel følge med i DRs nyhedsudsendelse ‘Ultranyt’, som udkommer på DRs hjemmeside stort set hver dag.

Eller man kan tegne et abonnement på Børneavisen, som udgives af JP/Politikens hus, og på den måde sikre sit barn en ugentlig leverance af nyheder i postkassen.

Disse nyhedsmedier er nogle af dem, som er særligt målrettet børn. Redaktører og journalister sørger for at udvælge og formidle nyheder i et sprog og en tone, som netop er i børnehøjde.

FAQ BOKS

Er der mange, som kun får nyheder fra SoMe?

Omkring ni procent af danskerne får primært nyheder fra sociale medier. Det viser en undersøgelse fra 2019 fra Danmarks Statistik.

Hvor får flest danskere nyheder fra?

De fleste danskere læser, ser og hører nyheder fra mere end én nyhedsplatform. Vi nøjes altså ikke med for eksempel radionyheder eller Facebook, men bruger flere forskellige medier.

Hvor finder man nyheder til børn?

Flere nyhedsmedier laver seriøs nyhedsjournalistik specielt til børn. For eksempel sender DR nyhedsudsendelsen Ultranyt, og JP/Politikens Hus udgiver Børneavisen.

Hvor stort er danskernes nyhedsforbrug?

Halvdelen af vi danskere ser, læser eller lytter til nyheder flere gange om dagen. Det viser Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse fra 2019.

Luk menu